Et budget behøver ikke være et stort regneark. Det vigtigste er at vide, hvad der kommer ind, hvad der skal betales, og hvad der er tilbage. Her er en enkel metode i fire trin.
1. Find din indtægt efter skat
Start med det beløb, der rent faktisk kommer ind på kontoen hver måned. Står du til at få nyt job eller lønstigning, så brug beregneren til løn efter skat for at finde det nye tal.
2. Skriv de faste udgifter ned
Gå dine kontoudtog fra de sidste tre måneder igennem og find alt, der går igen: husleje, el, vand, varme, forsikringer, internet, mobil, abonnementer, transport og lån. Udgifter der betales kvartalsvis eller årligt, deler du ud på månederne.
Mange bliver overraskede over, hvor meget små abonnementer fylder tilsammen. Det er ofte det første sted, man kan spare.
3. Se hvad der er tilbage
Træk de faste udgifter fra indtægten. Resten er det, du har til mad, tøj, fritid og opsparing. En tommelfingerregel er, at faste udgifter højst bør tage halvdelen af indtægten, men det afhænger meget af, hvor du bor.
4. Betal dig selv først
Sæt et fast beløb til opsparing samme dag, som lønnen går ind. Så bliver opsparingen ikke det, der er tilbage til sidst, men en fast post. Selv 500 kr. om måneden bliver til et pænt beløb over nogle år, især når renters rente får lov at arbejde.
Hold budgettet levende
Kig på budgettet hver tredje måned eller når noget ændrer sig, fx ny bolig, nyt job eller et barn. Et budget, der ikke bliver brugt, hjælper ikke.